Liselotte Hinrich
Autoriseret tandplejer
Jeg skabte Den Glade Mund, fordi der manglede en webshop, hvor mundpleje blev taget seriøst – et sted med faglighed, ærlighed og omsorg i centrum. Andre webshops sælger hvad som helst inden for mundpleje, uden at tage ansvar for, om produkterne faktisk gavner mundens sundhed. Så det ville jeg gerne ændre.
Som autoriseret tandplejer har jeg gennem årene rådgivet tusindvis af patienter, om alt fra daglig mundpleje, til forebyggelse og behandling af bl.a. mundtørhed, parodontitis og karies.
Jeg oplevede ofte, at folk havde valgt de forkerte produkter, fordi de blev vildledt af markedsføring eller tilfældige anbefalinger.
Derfor besluttede jeg at bygge en webshop, hvor faglighed kommer før alt andet.
CV
- 2022: Stifter af og tandplejer hos Den Glade Mund ApS
- 1997: Autoriseret tandplejer
- 8 år med selvstændig tandplejerklinik
- 28 års erfaring med at rådgive om tandpleje
Vores mission: Mundpleje på et fagligt fundament
Hos Den Glade Mund er det mig der er ansvarlig for udvælgelsen af produkter – for alt skal give en reel værdi for tandsundheden. Vores udvalg er derfor ikke lige så stort som hos mange af de andre webshops - det er smallere og nøje udvalgt, fordi hvert enkelt produkt skal være funktionelt og effektivt.
Altid kvalitet frem for kvantitet.
Vores mission er enkel:
- at gøre korrekt mundpleje nemmere
- at gøre det trygt at vælge mundplejeprodukter,
- at tilbyde produkter udvalgt af en tandplejer,
- og at vejlede dig, så du vælger det rigtige produkt — ikke bare det populære.
Her handler det ikke om trendy farver eller hurtigt salg. Her handler det om sund mund, stærke tænder, forebyggelse i hverdagen – og sund fornuft.

Hvad gør Den Glade Mund unik?
1. Faglig udvælgelse – intet produkt slipper igennem uden grund
Eksempelvis skal ingredienser have en reel effekt, med minimal risiko for skader,
tandpastaer med et højt indhold af slibemiddel bliver konsekvent valgt fra,
og whitening strips skal have en klinisk dokumenteret effekt, uden at skade emaljen.
Derudover, så fravælger jeg bl.a. produkter der lover noget, som de ikke kan overholde.
2. Personlig rådgivning — gratis og uforpligtende
Jeg ved, at ingen tandsæt er ens, og vores behov er heller ikke de samme.
Derfor tilbyder jeg rådgivning, så du får den løsning, der passer bedst til dine behov.
Jeg oplever ofte, at folk mangler den nødvendige viden der skal til, for at de bliver i stand til at passe godt nok på deres tænder.
Så hvad enten du ønsker at optimere den forebyggende mundpleje, eller du fx døjer med mundtørhed, paradentose, karies, tandkødsretraktioner eller har emaljeerosion, så er du altid hjertelig velkommen til at kontakte mig – også hvis du ikke er kunde hos os.
3. Fokus på forebyggelse
Forebyggelse er hjertet hos os.
En omhyggelig daglig mundpleje kan spare dig for både smerter og dyre tandlægeregninger.
Derfor har vi også kategorier som Specifikke behov, der gør det let at finde præcis de produkter, der bedst styrker din tandsundhed på lang sigt.
4. Kvalitet over kvantitet
Mange webshops bugner af produkter, hvilket gør det mere forvirrende end det gavner.
Vi gør det modsatte. Hos os finder du kun produkter, der er værd at bruge — valgt med omtanke, erfaring og sund fornuft.
Hvem står bag Den Glade Mund?
Jeg hedder Liselotte Hinrich, og jeg er autoriseret tandplejer med en stor passion for at gøre forebyggelsen mere simpel og nemmere at have med at gøre – og lettere at forstå.
Jeg har arbejdet med både børn, voksne og patienter med komplekse tandsygdomme.
Så jeg erfaret, hvor meget det betyder at have de rette vaner – med de rette produkter.
Undersøgelser viser, at de fleste af os har en middel til dårlig mundhygiejne, på trods af at vi børster tænder så godt vi kan, to gange dagligt. Så det er ikke lysten der mangler – men viden om, hvordan man gør det rigtigt.
Huller i tænderne, gingivitis (tandkødsbetændelse) og parodontitis, opfattes af mange som en naturlig del af livet - men er i virkeligheden livsstilssygdomme, der både kan forebygges og stoppes.
Mange har også den opfattelse at regelmæssige besøg i tandlægestolen er forebyggende – men det er en misforståelse. Det er kun det du gør mellem besøgene i tandlægestolen, der kan afgøre om du får sygdomme i tænder og tandkød, eller ej.
Så alt det her vil jeg gerne gøre op med – og det er netop formålet med Den Glade Mund.

Vores ambition
Den Glade Mund er ikke som de andre webshops. Vores ambition er at give folk muligheden for at opnå den bedste mundhygiejne – så man kan bevare sine tænder sunde resten af livet.
Mange mennesker mangler ganske enkelt de rigtige produkter – og mange er slet ikke klar over, at der findes specialprodukter, der kan gøre hele forskellen, og også gøre det meget nemmere.
Vi vil være webshoppens svar på en tandplejer i hverdagen — et sted du kan stole på.
Vi arbejder for:
- at gøre faglig mundpleje tilgængelig for alle,
- at give ærlige, evidensbaserede anbefalinger,
- at skabe et udvalg, hvor du aldrig er i tvivl om, om et produkt er godt for dine tænder,
Tandplejer eller tandlæge – hvad er forskellen, og hvorfor betyder det noget?
Det er vigtigt for mig at folk forstår, hvordan man kan bruge vores forskellige specialer mest optimalt.
Mange har den opfattelse, at tandlægen er den mest kvalificerede til at lave undersøgelser, og tandplejeren nærmest fungerer som tandlægens højre hånd.
Sandheden er, at en undersøgelse foretaget af en tandplejer omfatter præcis det samme, og er på samme niveau, som når det er en tandlæge det gør det.
Vi er også begge faggrupper kvalificerede til at diagnosticere.
Så forskellen ligger ikke i hvad vi undersøger for, men hvad vi er specialiseret i.
Tandplejeren: Specialisten i forebyggelse
Tandplejere er eksperter i at forebygge og stoppe sygdomme - fjerne årsagen:
- forebyggelse af sygdomme i tænder, tandkød og tændernes støttevæv
- parodontitis/paradentose-behandling uden brug af kirurgi,
- spotte tidlige tegn på sygdom,
- grundig, individuel og letforståelig vejledning i korrekt mundpleje,
- vejledning i valg af tandbørste, tandpasta og specialprodukter,
- gøre hver enkel i stand til at kunne bevare sine tænder intakte og undgå parodontitis resten af livet,
- primær profylakse (gribe ind før sygdom opstår)
Med andre ord, så er tandplejerens fornemste opgave at forhindre tandlægens arbejde.
Tandlægen: Specialisten i reparation og kirurgi
Tandlæger er eksperter i at reparere skader - symptombehandling:
- Fyldninger, kroner, broer og implantater
- rodbehandlinger
- omfattende parodontitis der kræver kirurgi
- tandudtrækninger
Derfor er det ikke usædvanligt, at man først møder tandlægen, når der skal udføres behandlinger, der kræver boremaskine eller kirurgi.
Forebyggelse kan altid betale sig
I modsætning til at forebygge livsstilssygdomme, er det relativt nemt at forebygge sygdomme i tænder og tandkød.
Hos Den Glade Mund kommer vores styrke fra vores faglighed og erfaring:
Vi er specialister i forebyggelse, og forebyggelse er det område, hvor man kan skabe de største, mest varige forbedringer i tandsundheden.
Hvor en tandlæge kommer ind, når skaden er sket, arbejder en tandplejer for, at skaden ikke opstår.
Det er en vigtig forskel — og det er grunden til, at vores webshop bygger på faglighed, vejledning og valg af produkter, der faktisk kan gøre en forskel på sigt.
Kort sagt:
- Tandlæge: Ekspert i reparation og kirurgi.
- Tandplejer: Ekspert i at forhindre og stoppe sygdomme.
- Undersøgelsen er den samme, men tilgangen er forskellig.
Konklusion
Den Glade Mund er ikke som andre webshops.
Vi sælger ikke hvad som helst — vi sælger det, der reelt gør en forskel for dine tænder.
Med et udvalg håndplukket af en tandplejer, personlig rådgivning og fokus på langsigtet tandsundhed, får du et sted, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd.
Når du handler hos Den Glade Mund, får du ikke bare et produkt.
Du får også en tandplejers viden, erfaring og ærlige anbefalinger.
Med venlig hilsen
Autoriseret tandplejer Liselotte Hinrich.


